Smartlog v. II » Nutidspensionist » AC/DC - here we come - håber jeg
Opret egen blog | Næste blog »

AC/DC - here we come - håber jeg

22. jan 2010 02:23, valkyrien.dk

Fik en forespørgsel fra min ungdomsveninde, Søs - hvis hun kan få billet til AC/DC 5. juni i Horsens - om hun så kan låne min sofa at sove på. Vi har ikke set hinanden, siden jeg flyttede fra Als, men selvfølgelig kan hun da det - vi har kendt hinanden i over 30 år. Faktisk er det til sommer 30 år siden, vi var i London sammen, og hun forevigede mig i en legetøjsforretning med en bamse, sølle £1.000 skilte mig fra at tage med hjem...

Det tog fruen sådan cirka tyve sekunder at finde ud af, hun dæleme da vil med til den koncert. Pokker skulle da tage at bo i det, der efterhånden er blevet Jyllands bedste koncertby og så aldrig benytte sig af det! Og vi får jo penge fra Nrgi igen i år - herligt at være andelshaver!

AC/DC er i høj grad lyden af min ungdom. Highway To Hell, TNT, Whole Lotta Rosie, Can I Sit Next To You Girl, She's Got The Jack, Ride On... Og ja, de var klart bedre med Bon Scott, men når det nu ikke kunne være anderledes, har de overlevet forrygende uden ham. Det må vi opleve - Søs har en sælig forkærlighed for bandet - hun er vokset op i New South Wales.

Nu er det så Fona og billetlugen.dk, der står for forsalget - det har man jo hørt meget skidt om - men med 30.000 billetter skulle der vel være en chance. Så må panikangsten godt lige blive hjemme den dag!

Kommentarer

  1. Chilotte
    22. jan 2010 07:14
    1

    Du SKAL tage med !
    Jeg var i parken og se dem sidste sommer og kan jeg få biletter igen til Horsens er jeg der som et søm, det er en livs-oplevelse.
    Det er rigtigt billetlugen har mange problemer, til gengæld har jeg haft held med ( selvom den tænker i 10 minutter) at lade skærmen stå og loade og pling, pludselig er den der bare hvor man kan betale.
    Jeg krydser fingre for at adgangen kommer i hus :)

  2. Karina
    22. jan 2010 09:57
    2

    Heppper på at du får billetter!!!!!

  3. Fr. Møller hendeselv
    22. jan 2010 17:55
    3

    Tak for tippet, Chilotte. Min venindes datter vil også med, så jeg satser kraftigt på at score tre billetter på fredag. Vi prøver nok fra begge computere på én gang.

  4. miss en
    23. jan 2010 02:12
    4

    Uha, Sus. 30.000 billetter er ingenting til sådan en koncert. Da de besøgte Parken sidste sommer tog det en af mine venner 11 mand ved hver sin computer og 40 min. for at hive en enkelt billet hjem. Min erfaring med billetkøb til store koncerter er at man garderer sig.Nogen stiller sig i kø hos Fona og samtidig har man et par stykker eller flere siddende klar ved compen. Kommer man så til at købe flere billetter end der er brug for, så kommer man nemt af med dem igen .Held og lykke, jeg satser også på at være på plads i Horsens den 5 juni :-)

  5. Fr. Møller hendeselv
    23. jan 2010 15:01
    5

    Så vidt jeg har forstået, er et af problemerne med billetlugen.dk, at systemet bliver overbelastet - det forekommer mig derfor mindre hensigtsmæssigt at logge på fra så mange forbindelser som muligt...

    Jeg satser da på, at københavnerne bliver hjemme - de er jo aldrig så meget for at bevæge sig efter tingene. Enten får vi billetter, eller også gør vi ikke; det er ikke verdens undergang. Kø hos Fona er udelukket; veninden skal på arbejde, og jeg kan ikke.

  6. miss en
    24. jan 2010 02:19
    6

    Man kunne jo alliere sig med andre der kunne stå i kø for én :-).........Mht billetlugen, så tror jeg bare, at man er heldig, hvis man er en af dem der kommer igennem.For det er jo ikke kun en enkelt gang de har haft problemer,når billetsalget til de store koncerter går i gang, det er hver gang. Denne her gang har jeg heller ikke selv kræfter til at stå i kø, men har møvet mig ind hos en der har tålmodigheden til at købe via nettet,så det håber jeg blir mit held :-)

  7. Fr. Møller hendeselv
    29. jan 2010 11:21
    7

    Nå. det blev så ikke denne gang - der var udsolgt på en time!

  8. Chilotte
    29. jan 2010 14:20
    8

    Næh jeg fik heller ikke nogle.

  9. Fru Kjeldsen
    31. jan 2010 19:32
    9

    En af mine bekendte fra Horsens lå sgu i kø foran FONA nede på Søndergade sammen med datteren... De fik billetter... Så er man hard-core fan.. :)))

  10. miss en
    1. feb 2010 22:44
    10

    Der blev heller ingen billetter her :-(

Skriv en kommentar