Smartlog v. II » Nutidspensionist » Anmeldelsen...
Opret egen blog | Næste blog »

Anmeldelsen...

8. jul 2011 20:10, valkyrien.dk

Nedenstående ryger - sammen med relevante screendumps - af sted til ordensmagten mandag morgen - med mindre en åbenbart meget umoden ung mand hen over weekenden kommer på bedre tanker.

Og nej, det er såmænd ikke fordi jeg ønsker at lave drama eller få en masse opmærksomhed! Men fordi det, han gør, er et voksende problem i cyberspace: Tror, det er omkostningsfrit at hænge andre mennesker ud for omtrent hvad som helst, fordi han gemmer sig bag en skjult IP-adresse. Det er det ikke! Jeg er som tidligere nævnt stærk som en bryggerhest omkring den slags. Men det er det sgu ikke alle, der er. Og nogen må jo gøre noget for at stoppe mennesker som ham. Så derfor.

Til Sydøstjyllands Politi!
Jeg vil hermed gerne anmelde Jesper Pedersen, Viborg i henhold til Straffelovens kapitel 27, §267 om freds- og æreskrænkelser.

Jesper Pedersen har på sin weblog http://www.samlerliv.blogspot.com den 8. juli med angivelse af mit fulde navn og delvist også min bopæl hævdet, at jeg skulle være personen bag en anden weblog: http://www.bitterfissen-bethany.blogspot.com. Sidstnævnte blog har som sit primære formål at nedgøre andre mennesker med udgangspunkt i disses skriverier på internettet.

Jeg kender ikke denne Jesper Pedersen, men blev af en bekendt gjort opmærksom på, at han ikke desto mindre på sin blog udstillede mig som ophavsmand til noget, jeg intet har at gøre med og på mange måder kun kan tage skarp afstand fra. Jeg har naturligvis såvel på hans blog som i privat mail, som jeg dog måtte adressere til hans kæreste, da han ikke selv opgiver mailadresse, gjort opmærksom på, at jeg finder hans opførsel aldeles uacceptabel og forventer, at han fjerner omtalte blogindlæg - eller som minimum fjerner mit navn fra det. Det har han indtil videre ignoreret totalt.

Jeg vil ikke acceptere at blive udstillet som ansvarlig for en blog, jeg intet har at gøre med og hvis indhold, jeg langt hen ad vejen finder meget usympatisk. Jeg færdes selv meget på nettet og bruger blandt andet denne mulighed til at kæmpe en stilfærdig, men indædt kamp for, at vi behandler også de svageste ordentligt.

Jeg oplever, at det nu at være blevet gjort synonym med en "bitterfisse", hvis projekt dybest set nok kun er for sjov, som et voldsomt angreb på min personlige integritet i den sammenhæng. Jeg kan anmode Jesper Pedersen om at rette sin fejl, men jeg kan jo på ingen måde tvinge ham. Som sagt kender jeg ham faktisk ikke engang.

Derfor ser jeg mig desværre nødsaget til at anmelde ham. Jeg vedlægger "screendumps", der dokumenterer hans uacceptable fremfærd.

Med venlig hilsen
Susanne Drews Møller
Amaliegade 30, st.th.
8700 Horsens

CPR: 160962-XXXX



 

 

Kommentarer

  1. Anita
    9. jul 2011 22:19
    1

    Så kan du godt sætte sirenen på mute. Du har fået din undskyldning og sletning og det hele... så burde du vel egentlig også slette dine sidste to blogposter med hans navns- og blogs nævnelse? Bare en tanke jeg lige fik ;-)

  2. Chilotte
    9. jul 2011 23:34
    2

    Jeg er egentlig enig med Anita og kender jeg din retfærdighedssans sker det så snart du er hjemme og har lejlighed til det :)
    Nu er det jo ikke alle der som mig og andre hænger ud her i døgndrift.

  3. Fr. Møller hendeselv
    9. jul 2011 23:45
    3

    Hvorfor i alverden skulle jeg dog det? Der er fandeme da forskel på at have et navn, der er en regulær massebetegnelse - ifølge Danmarks Statistik er der godt 1200 Jesper Pedersen'er. Min egen kusine har såmænd en søn, der hedder Jesper Pedersen.

    Og så på at være den eneste i landet, der hedder præcis, hvad jeg hedder. Jeg er ikke en skid hemmelig og såmænd medlem af et politisk parti, hvor jeg ved min indmeldelse for snart 30 år siden fik at vide, at medlemskabet måske kunne være et problem, hvis jeg søgte visum til USA. Fint nok med mig; jeg har aldrig været bange for russerne, men vil til min dødsdag være livræd for amerikanerne!

    I'm nobody's angel. And nobody's fool! Så såre jeg tilfældigt blev opmærksom på, at denne Jesper Pedersen i Viborg havde hængt mig ud for "Bethany", gjorde jeg ham, flink som jeg kan være, opmærksom på, at han var vild på kareten. Det tog han ikke til sig, så han ligger ærlig talt kun, som han selv har redt. Mit indlæg bliver stående. For nok har vi ytrings-, forsamlings- og -hvadvedjegfrihed i Danmark - og tak for det. Men vi har ikke lov til uden videre at beskylde andre for hvad som helst. Det har han vel lært nu.

    Mit indlæg bliver stående til skræk og advarsel. Det er fint med mig, at de unge brushaner tror, de kan det hele. Sådan skal det være. . Sommetider skal de bare lige mindes om, at deres mors generation ikke udelukkende er ældre - men også sommetider lidt klogere :-)

  4. Fr. Møller hendeselv
    9. jul 2011 23:57
    4

    Tak for tilliden, Chilotte, men som du kan se - nej! Sidst jeg tjekkede mit dørskilt, stod der ikke "Jesus Kristus" på det. Der stod derimod Susanne Drews Møller. Hængt ud som kvinden bag en blog, der på overfladen er skideskæg - og i virkeligheden bare ondskabsfuld og perfid. Tak, men nej tak!

  5. Chilotte
    10. jul 2011 00:05
    5

    Det er okay Sus, jeg har faktisk lige skrevet indlæg om "undskyldningen" som stadig bærer dit navn og er en smule underlødig.
    Jeg skal nok sparke Jesper i R***n næste gang jeg støder på ham i byen på hans husmorvandring med barnevogn og indkøbsposer :)

  6. Fr. Møller hendeselv
    10. jul 2011 00:12
    6

    Jesper er sikkert en sød fyr, og i bedste fald lærer han noget af det her. Jeg er skam bekendt med, at "konfliktløsning" i moderne børnehaver går ud på, at begge børn skal sige undskyld!

    WTF! Den ene unge har ikke gjort en skid andet end at være der (havde lissom ikke andre valg). En anden unge knalder en skovl i hovedet på ham. Nu skal han undskylde for den andens adfærd, så "vi" kan få ro. I think not!

  7. M.
    10. jul 2011 13:49
    7

    Du burde nok overveje at blande politiet udenom. Æreskrænkelser er som noget specielt undergivet privat påtale, og du skal derfor selv rejse sag. Du kan selvfølgelig få en advokat til det, men politiet skal ikke blandes ind i det.

  8. Fr. Møller hendeselv
    10. jul 2011 14:23
    8

    Da der faktisk er tale om en overtrædelse af SL,27,167, starter det som alle andre lovovertrædelser naturligvis med en gemen politianmeldelse. Det er nu engang sådan, det system fungerer. Men heldigvis kom det det ikke så vidt - jeg er glad for ikke at skulle bruge flere kræfter på et ungt brushoveds tankeløshed :-)

  9. Fr. Møller hendeselv
    10. jul 2011 14:24
    9

    267 hedder § bare lige for en ordens skyld... Min blindskrift er virkelig ikke, hvad den har været.

  10. /many
    31. jul 2011 01:10
    10

    Ehrm. Det er vist ret beset mest mig, der bliver hængt ud for at stå bag den blog.

  11. Fr. Møller hendeselv
    31. jul 2011 10:14
    11

    Ja, many, du fik vist den tvivlsomme ære, at det fes ind hos den unge mand, at mig var det (heller) ikke.

  12. /many
    31. jul 2011 21:45
    12

    Indrøm du har savnet mig, kære, kære Fr. Møller! ;)

  13. Fr. Møller hendeselv
    1. aug 2011 04:12
    13

    Sæ'fø'li' har jeg da det :-)

Skriv en kommentar