Snak lige om projicering...
17. jan 2012 20:04, valkyrien.dkDer er mennesker, der fra tid til anden opfører sig så besynderligt, at man kun måbende kan undres over deres "mission". Jeg har mødt nogle stykker som kommentatorer på min blog gennem tiden. Én af dem har dog sat nye rekorder.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er så træt, som jeg aldrig før har været i mit liv. Det er tre uger siden, jeg var med til at bære mit livs kærlighed - ud til rustvognen. I morgen kunne vi have haft fire-års dag som kærester i denne omgang. Ind imellem ligger en periode, hvor sygdom langsomt, men sikkert blev den altdominerende faktor i vores hverdag.
Jeg skal finde mine ben igen. Alt er forandret, og der er så frygtelig meget, vi ikke nåede. Det giver ingen mening for mig at rejse til Berlin og Prag alene. Der er meget, der ikke giver mening lige nu. Vi havde virkelig glædet os til at blive gamle sammen, passe på hinanden. Var så glade, da vi fandt lejligheden her, var skrevet op til kolonihave. På længere sigt, når trapperne blev for meget, var planen et rækkehus med en have på størrelse med et frimærke. Planen var først og fremmest - sammen. Planen blev ændret, og det prøver jeg ihærdigt at forholde mig til...
Én måde at forholde sig er jo helt enkelt at tvinge sig selv til at tænke på noget andet. Så i aftes skrev jeg følgende på min facebook-profil: "Synes faktisk, "økologi" er noget frelst-hysterisk pjat, så længe vi alle vander med det samme, forurenede grundvand. Bare en tanke".
Hverken mere eller mindre...
Så skal jeg love for, det hurtigt blev spændende omend ret u-økologisk. Nedenstående er det nemlig helt legalt at smide i fjæset på andre - bare fordi man kan. - Ready?
"Nånånå. Du har stadig nej-hatten på. Er der slet ikke noget, som er positivt, noget du bryder dig om"?
- Se det var jo sådan set slet ikke udgangspunket. Udgangspunktet var min - ikke negative - men skeptiske holdning til - økologi. Men slige petitesser skal naturligvis ikke bremse nogen!
"Hvis man altid fokuserer på det negative, så bliver det jo bare negativt i negativt og med sursuppe til". - Tjo, det skal da nok passe, men har stadig ikke noget med min skepsis over for dyre, økologiske varer at gøre i forhold til, hvor "økologiske" de egentlig er, når det kommer til stykket...
- Jeg indføjer så - behersket - at jeg ikke udelukker, at min aktuelle sorg farver mit syn på dele af tilværelsen, men at det lissom ikke har noget med det oprindelige indlæg at gøre. Men det kunne jeg have sparet mig... For nu var det vedtaget, hvordan jeg lissom havde det: "At isolere sig og være tvær står selvfølgelig frit for, men gør det hverdagen bedre"?
- Jeg aner det ikke! Jeg er ikke specielt "tvær", og jeg isolerer mig heller ikke. Men indrømmer, at jeg ikke går meget ud for tiden. Folk bliver sgu så underlige, når man kommer til at græde i kassekøen henne i Lidl... Så var der nogen, der rent faktisk forholdt sig til emnet, og så gik det da helt galt for førstnævnte kommentator:
"Åh, de damer. Det er så let at hakke på andre, at tro og formode en masse, som oftest bidende sarkastisk og ironisk. Gør det jer glade, eller fjerner det bare fokus fra egne valg, der ikke er så heldige? De fleste mennesker medio 40 har oplevet en eller flere kriser. Nogle af os kommer videre, af ren og skær viljestyrke, andre bliver siddende i hjørnet og skælder verden ud. Der er frit valg :)".
Vi måbede kollektivt. For den eneste, der havde "hakket", var - ja, gæt selv. Vi andre prøvede at snakke om - økologi. Det prøvede vi så på igen, men så kom den næste "lige højre":
"Nogle vælger at være vrede på alt og alle, at være irrationelle og bide sig fast i martyriet, andre kommer videre. Fr. Møller har ligget tungt på martyriets negative vægtskål længe. Af forskellige årsager. Aldrig af egen vilje, altid andres skyld. Det befrier jo så herligt at gøre noget selv. Undervejs dukker der trunter op, som forblændes og nasser en tid på Fr. Møllers galskab. .. God underholdning de dage, hvor der er brug for at se et virkelighedsbillede på, hvor galt det kan gå, og hvordan man ikke skal angribe tilværelsen :)"
Og så blev jeg sgu ærlig talt en lillebitte smule vred! For nu at sige det mildt. Bevares, jeg har så rigeligt med psykologisk indsigt til at se, at her er tale om projicering. Jeg gider bare ikke være den, der bliver projiceret op ad på det grundlag! Jeg har ikke skyggen af noget "martyrium"! Til gengæld har jeg - med ikke ubetydelig hjælp fra mine venner - ad åre kæmpet mig tilbage til en tålelig hverdag på trods af kronisk stress, panikangst og hvad har vi. Det er jeg sgu berettiget stolt af, for det havde da været så uendelig meget nemmere at give op. Og at kalde mennesker, der faktisk har kendt mig i op til et kvart århundrede - og stadig er mine venner - for "trunter". Jeg mangler ord, og det sker sjældent!
Nu kommer det virkelig sjove så - bare hvis du skulle undre dig over, hvorfor du har læst med indtil nu: "*gab* Samme smøre, år ind og år ud. Overrask os, Fru Møller! Smile, sunshine. Ud i luften. Få noget lys. Lige nu er døden Det Store Emne og årsagen til al vrede. Der har været andre årsager. Du er sq altid så sur. Men forstå nu dette: Folk dør. Sørg. Og dernæst: Lev med det. Ligesom du skal leve med alle andre fortrædeligheder - men ikke nødvendigvis andres".
Jamen sådan skal det være - vink til rustvognen og grin til verden! Øeh nej, det skal det så ikke! Og nej, det er faktisk ikke døden, der er mit store emne lige nu. Det er tværtimod livet. For mig livet uden ham, jeg altid vil elske. Jeg er faktisk sjældent sur - og kommentatoren over dem alle "kender" mig - naturligvis - kun fra min blog. Som - fordi det var virkeligheden - har beskrevet nogle drøje kampe. Men eddermame også nogle store sejre, kærlighed, lykke og lyst til livet. Jeg har aldrig gidet være damebladsblogger - dem har vi rigeligt af. Hvis et par af dem bliver blot en smule lykkeligere, end de allerede hykler at være hele tiden, skider de sgu i bukserne af rent velvære. Den duft kan i hvert fald jeg snildt undvære...
---
Måtte lige af med det her. Og så lover jeg, der ikke bliver skrevet mere her. Mit valkyriedomæne er klar. Det er jeg bare ikke. Men det kommer. TTT. Og kærlig hilsen.
23. jan 2012 01:30
jeg kondolerer, Fr Møller.
eller på mit eget dansk: det gør mig ondt at du har mistet, den du havde så kær.
- og så vil jeg gerne lige i retfærdighedens kappe minde dig om, at de ord du refererer som projicerede er som snydt ud af dig selv i tidligere tider.
jeg har ikke fulgt meget med i din gøren og laden de seneste år, men du var fanme ikke sen til at være ude med riven, når sårskorperne var tynde eller ikke-eksisterende hos andre.
og sådan er det.
23. jan 2012 09:21
Aldrig som et uprovokeret angreb, Regitze, aldrig. Det tør jeg godt stå inde for. Men typisk som svar på angreb i stil med ovenfor refererede.
23. jan 2012 20:29
jeg griner til stadighed af dig og din forvredne variation over dit eget moralkodeks, Fr. Møller.
skål i skuret.
23. jan 2012 20:57
Regitze, jeg har fandeme aldrig i mit liv ligget på lur bag en sten som et andet kryb for at hælde alt muligt personligt lort i hovedet på andre, når de egentlig skrev om noget helt andet. Aldrig. Men jeg er til gengæld gennem tiden blevet overfaldet på netop den måde på min egen blog - ret mange gange. Og så svarer jeg selvfølgelig igen. Det valgte jeg også at gøre med de facebook-kommentarer, jeg refererede ovenfor. Jeg kan så tilføje, at jeg ikke var den eneste, der mildt sagt måbede over, hvor de perfiditeter - helt uden for kontekst - lige kom fra. Men man må jo konstatere, at visse mennesker tilsyneladende bare er udenfor pædagogisk rækkevidde. Og fred være med det... De udstiller da heldigvis kun sig selv.
26. jan 2012 08:38
...så du tager intet af de hints til efterretning???
Det tror jeg er en skam, for selvom jeg ikke kender dig personligt, kun herinde fra, syntes jeg der er sandheder i hvad der er sagt. Syntes dog fb er dårligt valgt til at afleverer den slags.
Det gør ondt at få kritik, men hvis man tør lytte kan man udvikle sig, blive bedre. Kan alle ikke forbedre sig, eller er du allerede perfekt? Jeg tror du gør dig selv en bjørnetjenste ved bare at dismisse det sagte.
26. jan 2012 10:37
Jeg kan sagtens håndtere kritik. Men at begynde at blande min kærestes nylige død efter et langt og stressende sygdomsforløb ind i en snak om - økologi - er ikke kritik. Det er blot og bar ondskabsfuldhed.
13. feb 2012 15:41
Det er lang tid siden jeg sidst har været forbi herinde - og selvom det måske er alt for sent og al aktivitet er flyttet til andre sider, så vil jeg bare lige sige, at det gjorde mig ondt at læse om de sidste prøvelser du har været igennem - gode tanker for fremtiden.
14. feb 2012 07:18
Jotak, Rikke. Og velkommen hjem i øvrigt :-).
23. feb 2012 11:51
Jeg har ikke læst med herinde længe. Jeg må kondolere med tabet af din kæreste, hvor gør det mig ondt for dig Fr. Møller. Jeg håber meget at du på et senere tidspunkt har lyst til at genoptage dine skriverier.....
17. apr 2012 18:21
Jeg er ny på din blog og er hermed fast læser... :-) Du kan sgu' da sige tingene så enhver kan fatte det.....
Skarp og konsekvent, det kan jeg godt lide....
(Beklager dit tab af din elskede...)
God vind, fremover!
Også en af "iglerne"....
Kh Hende